
Her er min historie om Grøn Sundhed - Gitte
Hvert medlem af bestyrelsen har en personlig baggrund for deres engagement
Jeg synes det er på høje tid at vi får vendt skuden i forhold til trivsel og det agter jeg at være med til.
Vi har ikke råd til at være bange, bekymret og stresset! Det skaber ubalance og sygdom.
Mens glæde, taknemmelighed og positive tanker skaber kemi for balance og sundhed.
Mit navn er Gitte Ulsø og jeg er 57 år og gift med Ib. Jeg er mor – mormor og farmor
Jeg ønsker at jeg i mit fremtidige virke kan holde hovedet koldt og hjertet varmt og være med til at skabe en verden der bygger på tillid og tro, fremfor frygt og bekymring.
På trods af at Danmark skulle være et af de bedre lande at bo i, er der alt for mange der ikke glædes over livet og alt for mange der er syge.
Det vil jeg sammen med mange andre være med til at lave om på.
Jeg er sikker på at den viden og de udfordringer jeg har gennemgået indtil nu, er fordi jeg skal kunne stå stærkt, i forhold til at hjælpe mennesker og dyr ud i deres rette element.
Jeg er uddannet:
-
Plejehjemsassistent
-
Zoneterapeut
-
Regressionsterapeut
-
Demenskoordinator
-
Pædagogisk diplomuddannelse
-
Coach hos Manning Inspire
-
Healer og Clairvoyant
-
Kostvejleder og fitnessinstruktør
Jeg har haft forskellige job i mit liv, som altid er gået i retning af udvikling, bl.a. har jeg været med til at bygge et fitnesscenter op fra bunden – jeg var leder der i 8 år. Og siden 2008 har jeg været selvstændig med min virksomhed Helhedscenteret, hvor jeg hjælper mennesker og dyr til et sundere liv på en simpel – sand og sjov måde.